1. december blev til hygge hos Bedstemor og Bedstefar. Brunch, sidste sysler i haven, ølkage, juledekorationer og risengrød!
Rasmus nyder dagen i fulde drag og elsker at "hunse" rundt med Bedstemor og Bedstefar!
Efter lidt aftenskaffe, en håndmad og endnu et stykke ølkage skal Rasmus og jeg hjemad. Palle har taget bilen med hjem, julefrokost... Bedstemor skal køre os hjem.
Vi kigger ud af døren, og hvad er nu det?! - den fineste hvide sne ligger allerede tykt på jorden og kæmpe-store snefnug daler ned fra himlen. Det kan simpelthen ikke blive mere idyllisk!
2. december - julemanden har været her! Hvor heldig kan man lige være?! Da Rasmus stod op havde julemanden været forbi med en lille gave i hans sok!!
Han forstår ikke en fis af hvad der foregår, men han kan i hvert fald godt li gaver, så den del er ingen problem! Det er en bog om at bleer godt kan lugte og være våde, og store drenge går på toilettet - og så har den en knap med flusch-funktion... Den knap kan han i hvert fald godt lide at trykke på!
I dag står den på julehygge med nogle af de "gamle" tøser fra efterskolen - Sandie og Maria. Jeg glæder mig til at skulle af sted lige om lidt, har pakket ting til Rasmus og lavet ris a la manden klar.
Sneen ligger stadig fint ude i landskabet, så den del af julehyggen er på plads! (men mon det bliver liggende hele december?!)
Har droppet planer for aftensmaden i dag - jeg har regnet ud, at når Palle har tømrermænd på 1. sal, så kan vi lige så godt bestille mad udefra. :-)
Umm... tror at det bliver fra "Perlen" igen - har hørt at pomfritter kan kurere alt?!
3. december - arbejdet kalder igen. Mit vikariat løber kun til den 31.12. så kan snart se enden - men jeg har jo lov at håbe på, at de vil beholde mig lidt længere. Det ku jo være at de har en glædelig juleoverraskelse til mig!
Ellers er der faktisk kun 16 arbejdsdage tilbage :-(

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.